Sådan virker LED belysning

Led er en forkortelse for light emitting diode, hvilket fortæller, at den består af dioder, der udsender lys. I modsætning til en glødepære har dioden ikke en metaltråd, der lyser og kan risikere at brænde sammen. Dette betyder, at holdbarheden er længere. Samtidig udsender en diode meget mindre varme. Det gør den både mere energieffektiv, og overophedning reduceres.

Grundlæggende virker led som en omvendt solcelle. I en solcelle sendes sollys ind på en solcelle, hvorved der dannes en strøm. I en led sendes strøm igennem en diode, hvorved der dannes lys. Både solcellen og dioden er halvledere. Halvlederen i dioden består af en plade, der er fremstillet sådan, at der er et overskud af elektroner på den ene side og et underskud af elektroner på den anden side. Når der sættes en spænding henover halvlederen, vil de overskydende elektroner bevæge sig fra materialet med et overskud af elektroner til materialet med underskud af elektroner og videre mod den positive pol. Der vil således løbe en strøm igennem halvlederen.

Andre begreber

Der findes tre begreber som er vigtige for dit valg af LED pærer og spot, lumen, kelvin og RA-værdien. Kelvin fortæller dig om lyset er koldt eller varmt (gul- eller blålig). RA-værdien fortæller dig om pærens evne til at gengive farver. Dagslys har en RA-værdi på 100, så jo højere RA-værdi, jo bedre farvegengivelse. Sparepærer er i høj grad kendt for dårlig farvegengivelse som typisk er 80-85 RA. LED har en typisk RA-værdi på 85 og helt op til 95. Jo højere jo dyrere, for det kvaliteten af dioden som er udslagsgivende for kvaliteten af lys.

En glødepærer afgiver altid den samme antalt Kelvin, nemlig 2700 Kelvin - en LED lyskilde fåes i flere varianter. Hvis man siger at en glødepære afgiver "varm hvid" så kan din LED pære levere varm hvid og op til et mere kolde farver. Det mest almindelige at anvende er fra 2600 til 3000 Kelvin.